Type 2

1890-1920

Denne type etageejendom er almindelig fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1920erne.

Bygningstypen har fortsat massivt murede ydervægge, mens fundamenter - evt. også kælderydervægge – nu støbes på stedet i beton. Tagdækningsmaterialer og –konstruktion er som i Type 1, men mansardtag bliver almindelige. Typen adskiller sig desuden fra type 1 ved at have hovedskillevæg og vægge omkring trapper udført som massivt murede. Øvrige indvendige vægge er altovervejende dobbelte bræddevægge.

Etageadskillelser er træbjælkelag, men med anvendelse af jernbjælker, hvor det er konstruktionsmæssigt påkrævet – fx ved bæring af karnapper eller (undtagelsesvis) med udstøbning af beton ved ønske om vandtæthed fx i baderum. Egentlige jernbjælkelag (kappedæk) er ofte brugt som fugt- eller brand sikring – fx over kældre.

Forslag til litteratur:
Kaare Kristensen: Murarbejde (1917)
Kaare Kristensen: Tømrerarbejde (1920)