Kvist
1850-1890
Oprindelige kviste er synsmæssigt spinkle, fordi vindueskarmene indgår i konstruktionen - såkaldte 'tømmerkarme', og fordi flunkerne (siderne) blot består af krydslagte brædder, beklædt med zink udvendigt og puds indvendigt.
Kvisttage er almindeligvis oprindeligt dækket med zink på brædder og båret af en let spærkonstruktion.
Kvistes bredde er ikke altid svarende til hovedtagets spærafstand, og der er i sådanne tilfælde foretaget udveksling i spærkonstruktionen.
Forslag til litteratur:
Kaare Kristensen: Tømrerarbejde (1920)
Gjerløv-Knudsen og H. Bonnesen: Husbygningsteknik (1948)