Lukning af altan

Type 5: 1960-2000

Det industrialiserede etageboligbyggeri har ofte en langsgående facade med indeliggende altaner, hvilket betyder at altanernes forkant og værn visuelt udgør bygningens egentlige facade. Altanerne fungerer både som flugtvej og som en mulighed for at beboerne/brugerne af bygningen kan tage udendørs ophold i boligens nærhed og hvor opholdet i mindre grad bliver vejrafhængigt.

I takt med at der mange steder udføres forbedringer af udearealer og fælles opholdsarealer, samtidigt med at arealkravet til en moderne bolig løbende øges, sker der i stigende grad en inddragelse af de indeliggende altaner til egentligt boligareal. Det ses ofte, at første skridt i denne proces er at montere glaspartier, der lukker altanen for vind og nedbør, og som i nogen grad kan fungere som passiv solopvarmning af altanrummet. På grund af anvendelsen transparent glas vil bygningens oprindelige udtryk og lysindfaldet til de bagvedliggende boliger i nogen grad blive bevaret, men energimæssigt er inddragelse af inddækkede altaner til egentlig boligareal ofte problematisk, da inddækningen og værnene ikke er dimensioneret som klimaskærm mod varmetab.

Inddækning af altaner er byggeteknisk normalt uproblematisk, men arkitektonisk skal det ske med omtanke. Energimæssigt vil det typisk være forbundet med grundig instruktion af beboerne om ikke at lade altanen indgå i boligen som et opvarmet rum.

Fotos: Bygherreforeningen/Graves Simonsen