Energioptimering af kvistvindue

Bygningstype 1: 1850-1890

Oprindelige kviste på ældre bygninger er som hovedregel meget spinkle i konstruktionen – og er tænkt ud fra tre parametre, nemlig det arkitektoniske udseende, udnyttelsen af rummet bag kvisten og endelig det lys, som kvisten skal tilføre dette rum. Derimod har der ikke oprindeligt været tænkt i varmeisoleringsevne, der i modsætning til datidens forhold i dag er et vigtigt byggeteknisk parameter.  

Der findes en lang række eksempler på, at der - i bestræbelserne på at nedsætte varmeforbruget i udnyttede rum i tagetagen - foretages udskiftning af hele kvistpartier til nye, præfabrikerede kviste, der i højere grad opfylder nutidens isoleringskrav – eller hvor der gennemføres en udvendig efterisolering af kvisten, der dermed mister sin spinkle form.  

Som hovedregel er det ved at energioptimere det oprindelige vindue (fx med en forsatsløsning) og at efterisolere kvisttaget (hvis der er plads til det i konstruktionen), at der kan opnås en tilfredsstillende løsning, som ikke ødelægger arkitekturen. Derudover må der andre steder i bygningen kompenseres for, at kvisteflunke ofte ikke kan efterisoleres på en æstetisk tilfredsstillende måde.

Vælges der at efterisolere kvistflunke udvendigt, bør det overvejes ikke at trække isoleringen helt frem til fronten af kvisten, så spinkelheden i denne i videst muligt omfang bevares.

Find mere information på BYG-ERFA: Tagboliger

Fotos: sbs/Graves Simonsen og Jönsson AS/Camilla Wollny (nederst)