Reparation af bindingsværk

Bygningstype 1: 1850-1890

Bindingsværk optræder som en del af danske bygningers vægkonstruktioner helt frem til slutningen af 1800-tallet. En bindingsværksvæg består dels af et skelet af træværk, dels af murværk, såkaldte murede tavl.  

Bindingsværk i ydervægge er udsat for vejrlig og kræver derfor megen vedligeholdelse for ikke at blive nedbrudt, mens bindingsværk i indvendige (skille)vægge som hovedregel er beskyttet og primært bliver omfattet af nedbrydning, hvor indvendige vægge støder til ydervægge, eller hvor væggene er i kontakt med opfugtede fundamenter eller kondenserende, vandførende installationer.  

Reparation af bindingsværk kan udføres på forskellig vis, og vil - udover det rent omfangsmæssige – typisk være alt afhængig af, hvor stor omhu, der ønskes lagt i reparationen og om bindingsværket sidder synligt eller er skjult af pudslag. Derudover skal der naturligvis tages hensyn til bindingsværkets statiske funktion, der ikke må svækkes af reparationen.  

Center for Bygningsbevaring i Raadvad har i 2006 udgivet et hæfte: Istandsættelse af bindingsværk , der giver en grunding indføring i, hvordan bindingsværk og -bindingsværksvægge undersøges og istandsættes. Hæftet indeholder også en illustreret oversigt over relevante tømmersamlinger og -udlusninger.  

Fotos: Fokus/Lars Aarø (øverst) og sbs/Graves Simonsen